Beograd er billig, rå og vågen om natten. Byen er ikke pæn på den måde, Ljubljana er pæn — der er betonblokke, graffiti, huller i fortovet og bygninger, der stadig bærer mærker efter 1990'erne. Til gengæld har den et natteliv, der er blandt Europas bedste og absolut billigste: barer, der kører til kl. 4, klubber på pramme i floden hele sommeren, og en selvfølgelighed omkring at være ude, som gør en tirsdag lige så livlig som en lørdag i mange andre byer.
Hostelmiljøet er stort og meget socialt. Der er mange senge i forhold til byens størrelse, og priserne er blandt de laveste i Europa. Standarden svinger: en del steder ligger på øverste etage i en gammel beboelsesejendom med en elevator, der virker nogle gange, og lydisolering er sjældent. Meget af udbuddet er skruet sammen om fest — fælles aftensmad, barrunder, gratis rakija ved indtjekning. Vil du sove, skal du filtrere aktivt og læse anmeldelserne for ordet "party".
Byen passer til dig, der vil have mange nætter for få penge, og som er kommet for at være ude. Skal du have arkitektur og ro, får du mere ud af Zagreb eller Sarajevo.
Hvilken bydel skal du vælge?
- Stari Grad – Den gamle bydel omkring gågaden Knez Mihailova og fæstningen Kalemegdan. Mest central, flest senge og gåafstand til det hele. Det er også det mest turistede og det, der larmer mest i weekenden. Priserne er stadig lave efter dansk målestok.
- Savamala – Kvarteret ned mod Sava-floden, ti minutters gang fra centrum. Byens klub- og galleridistrikt: gamle pakhuse, natklubber, gadekunst og en del byggerod fra det store havnebyggeri. Bo her, hvis du skal i byen — men regn med bas gennem væggen indtil kl. 4, og gå ikke efter ro.
- Dorćol – Nordøst for centrum, ned mod Donau. Det behageligste kvarter: gamle lave huse, kaffebarer, vinbarer og et voksent publikum. Ti-femten minutters gang til gågaden, roligere nætter og priser lidt under centrum. Det bedste valg for de fleste.
- Vračar – Boligkvarteret syd for centrum omkring den store Sava-katedral. Grønt, borgerligt og trygt, med byens bedste bagerier og et lokalt caféliv. Tyve minutters gang eller ti minutter med sporvogn til centrum. Billigst af de fire og godt, hvis du bliver en uge.
Hvad koster det?
En køjeplads koster 80-140 kr. det meste af året og 150-220 kr. i juli-august og hen over nytår. Et privatværelse starter omkring 300 kr. Beograd er sammen med Sarajevo den billigste storby i denne del af Europa.
Ellers: en bus- eller sporvognstur cirka 8-10 kr., en fadøl 20-35 kr., en espresso 12-18 kr., en pljeskavica eller burek 20-30 kr. og et rigtigt måltid på en kafana 80-140 kr. Bus 72 og minibus A1 fra lufthavnen koster 15-45 kr., mens taxa skal bestilles ved skranken i ankomsthallen og løber op i 130-170 kr. Klubberne har sjældent entré, men bordreservation i sommerklubberne på floden kan koste et minimumsforbrug.
Serbien bruger dinar (RSD), ikke euro. Kortbetaling er udbredt i centrum, men mange kafanaer, bagere, kiosker og busbilletter er kontantbaseret — hæv et par tusinde dinarer i en almindelig bankautomat og undgå vekselbureauerne i lufthavnen.
Hvornår skal du booke?
Der er ikke ét stort tryk, men to: maj-juni og september, hvor vejret er bedst og byen kører for fuldt tryk, og midten af august, hvor byens store musikfestivaler i regionen trækker rejsende forbi. Book tre til fire uger før i de perioder.
Juli og august er hede — over 35 grader er normalt — og en del lokale tager væk, men flodklubberne kører hele sommeren, og det er sæsonen for natteliv udendørs. Resten af året kan du normalt booke få dage før.
Nytår er byens store weekend: koncerter på gaden, fulde hosteller og dobbelte priser. Vil du med, skal du booke to måneder før.
Godt at vide
- Hav kontanter. Dinarer til bus, bagere og små kafanaer. Kort virker fint i centrum, men ikke overalt.
- Køb busbilletten hos chaufføren eller i en kiosk, og hav småpenge — automaterne i vognene tager ikke kort.
- Meget få hosteller har udgangsforbud, men mange har fælles aftensmad og barrunde. Er du der for at sove, så vælg et sted uden bar.
- Byen er trygere, end den ser ud. Vold mod turister er sjælden; det, der overrasker, er trafikken og fortovene i mørke.
- Flodklubberne (splavovi) ligger på pramme og kører kun om sommeren. Om vinteren flytter nattelivet ind i kældre i Savamala og Dorćol.
- Der ryges stadig indendørs mange steder. Tag det med i betragtning, når du vælger fællesrum.
Bo i Dorćol og gå ned i Savamala om aftenen — så får du byens natteliv uden at have det uden for dit vindue kl. 4.